Atypiske celler og endnu en lægebesøg….

Dansede udenfor min comfortzone! Og fuck, hvor var det fedt!

 photo mic_zpsf9d209a2.jpg

 

Første rigtige sangundervisning er overstået!!
Jeg har sovet ekstremt dårligt i nat, været fucking nervøs, og faktisk endda gået og håbet på jeg blev syg, så jeg ikke skulle til sangtime – så nervøs var jeg.

Jeg kom ind på skolen, og der var en inde før mig. Jeg sad inde i venteværelset, og der var to døre imellem ham der var inde nu og mig, og jeg kunne høre ham ligeså tydeligt. Og det første jeg tænkte var: “FUCK! Alle kommer til at kunne høre mig, kommer aldrig til at kunne gi’ mig 100% – jeg vil hjem!!!” Typisk mig, når jeg kommer udenfor min comfortzone, så giver jeg lidt op på forhånd og vil ikke. Nå…. men kl. bliver 15:00, og mit navn bliver kaldt…. Jeg møder ind til en skide sød sanglærer(inde), som først spørger ind til mig og hvad jeg vil have ud af sangtræningen, og derefter skal vi igang.

Vi laver først nogle øvelser med maven, og siger en masse lyde. Jeg er stadig pisse nervøs, og hver gang døren går ude i opgangen tænker jeg: “DE KAN HØRE MIG….”
men pludselig, bliver jeg bare virkelig godt tilpas derinde og glemmer alt andet. Min sanglærer er så mega cool og helt nede på jorden, har god humor, og fortæller mig med det er pisse ligemeget hvordan det lyder, for lige nu skal vi koncentrere os om vejrtrækningen. Også fokuserer jeg pludselig mere på, at jeg er der for AT LÆRE. Og at jeg skal sætte pris på, at jeg har fået muligheden for, at gå hos sådan en dygtig sanglærer.

Hun finder Kings Of Leon med Use somebody frem og siger: Jeg starter, også er det din tur efterfølgende. Giiiiisp! Jeg synes sgu godt nok lige mine ellers så vintertørre håndflader, blev fugtige…. but I had to do it.
Hun synger omkvædet (og hold kææææft hvor lød det bare fantastisk!!) og efterfølgende synger vi det så sammen, og til sidst skal jeg synge det alene. Hun holder øje med om min mave puster ud og ind på den rigtige måde, og jeg får ros – for det gør den. Men jeg skal stadig øve mig.

Det var virkelig vildt, at stå der som rookie og synge – helt alene. Foran en mega dygtig kvinde, der sidder og  spiller klaver til. Jeg kan slet ikke beskrive følelsen, det var så vildt. Jeg fik det sygeste kick ud af det, og jeg var helt ked af, at timen var slut.
Da jeg gik derfra havde jeg verdens største og fedeste smil på læberne. Det er længe siden jeg har haft det så fedt – ærligt. Jeg kan mærke det her bliver så godt for mig, og for mit selvværd.

Så til jer der grinede af mig, sagde det var spild af penge og jeg var dum ikke at bruge mine penge mere fornuftigt end på åndssvag sangtræning, og “skal du nu til at være kendt eller hva…..?” øhm nej, og jeg er godt klar over jeg ikke bliver nogen Beyoncé, og det var heller ikke planen.  I don’t need that kind og negativity right now 😉 Men det her, det bliver fandme et skridt fremad i min selvudvikling. Allerede ved første gang er jeg helt oppe at ringe – overvej lige hvordan det bliver efter 10 gang? Ole H-mood for sure.

 

Nu skal jeg syngeeeeeeeeeee og øve.
Jeg er så glad idag!!! <3

 

 photo xoxo_zpsbf238a77.jpg
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Atypiske celler og endnu en lægebesøg….