Jeg var bange for ham!

 

Noget der er gået op for mig, på det sidste er, at forholdet til min mors eks-kæreste er en stor grund til min angst idag. Min mor flyttede til Aalborg da jeg var omkring 11-12år, så der flyttede jeg hjem til min far og brødre. Vi så dem ikke så tit, da de arbejdede rigtig meget. Når vi så var der, og de skulle arbejde, fik vi stukket nogle penge i hånden og blev sendt i Tivoli, biografen eller Fårup Sommerland. Og jeg kan huske, at jeg synes det var lidt fedt, at vi bare måtte det helt alene, jeg følte mig så voksen – og i den alder, stank det jo bare at være “barn” og man kunne ikke vente til at blive voksen. Vi måtte så meget, og fik penge hele tiden, men inderst inde, ville vi jo nok hellere have været sammen med vores mor, som vi så sjælendt så.

Min mors eks-kæreste drak en del. Jeg lagde ikke rigtig mærke til det i starten da jeg ikke var så gammel og måske ikke helt vidste hvad der var normalt at drikke, og ikke normalt, men desto ældre jeg blev, desto mere gik det op for mig, at det der…. det var ikke normalt.
De arbejdede i en sportsbutik inde i byen begge to, og tit blev der drukket en flaske vin i arbejdstiden i baglokalet, med vennerne fra en anden butik, og dér indså jeg nok, at der var noget galt. Men jeg sagde ikke noget, der var ikke nogen der talte om det. For det meste lukkede vi os inde på værelserne og lod dem sidde for sig selv i stuen.

Jeg synes egentlig det på et tidspunkt tog overhånd, ellers havde de bare været gode til at skjule det. Næsten hver weekend vi var der, var han fuld eller snaldret, og jeg blev bange. Jeg var bange for ham. Når han blev fuld, blev han rigtig ubehagelig og voldelig. Både overfor mig, men også overfor min lillebror. Min lillebror kunne godt være rigtig provokerende og svare ham igen, og jeg var bare bange for, at det en dag ville ende galt.
Nogle gange talte han til mig, som en “papfar” bare ikke skal tale til sin “papdatter”. Ubehageligt og sjofelt. Jeg ved ikke om det var hans form for humor, men det var ubehageligt og jeg fik kuldegysninger, men sagde aldrig noget. Jeg grinede og lod som om, jeg synes det var sjovt. Ofte kørte han også selvom han var fuld, jeg var rædselsslagende når vi var bagi, eller også bare hvis ham og min mor kørte alene – jeg har flere gange været ved at ringe til politiet, men har været bange for, hvad der ville ske hvis jeg gjorde det.

Jeg husker tydeligt en episode hvor vi er på campingferie. Vi render igen rundt alene, fordi de sidder sammen med nogle af deres camping-venner, og drikker vin. Vi skal bruge penge til et bad oppe i baderummet, og jeg ville gerne i bad for mig selv, fordi jeg lige var begyndt at komme i puberteten og ikke ligefrem vild for at vise mine nye vejbump frem til min 5år yngre papsøster. Han er meget fuld, og bliver sur over det, og tager en campingstol og kalder mig en snotforkælet lille møgunge og kaster stolen hårdt imod mig. Jeg kan bare huske, at jeg ikke kan få vejret, jeg er så bange og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har lyst til at græde, men kan ikke. Min mor tager os allesammen ind i bilen og kører os hjem til min far i Viborg, der bliver ikke rigtig talt mere om episoden på vejen hjem i bilen, og jeg husker bare, at jeg ønsker til jeg aldrig ville se den mand igen. Min mor tog det på en måde, som også skræmte mig lidt – som om hun ikke var overrasket over, hvordan han kunne finde på det, altså som om det ikke var første gang det skete, at noget måske var sket for hende også? Jeg kunne se frygten i hendes øjne, men hun prøvede at bevare roen, imens vi alle sad og græd. Men det endte ud i, at min mor mente, at jeg skulle komme på besøg igen hos dem, og han ville undskylde, og det gjorde han, men jeg var rædselsslagende for ham siden den dag – jeg hadede faktisk at komme der, og jeg kom udelukkende kun for min mors skyld.

Det skal så lige siges, at vi også har haft masser af gode stunder der. Vi har oplevet en masse og været på nogle gode ferier, men det er klart, at når man går igennem sådan en kamp som jeg, så er det mest de dårlige ting man hiver op og husker. Men ærligt, så tror jeg også, at der har været flere dårlige end gode. Jeg hadede ham ikke, men det var tæt på. Jeg kunne ikke lide at være alene med ham, inderst inde var jeg bange for, hvad han kunne finde på at gøre ved mig, hvad han ville sige af upassende ting. Jeg var utilpas.

Denne her historie har jeg kun delt med min psykolog, men nu også med Jer.

Tak fordi I læser med. <3