Jeg stod ude i badet og sang her i morges, og pludselig stoppede jeg med min “skønsang”, også slog det mig, hvorfor det er så pisse fucking vigtigt, at få arbejdet med sig selv hvis man som jeg, lider af dårligt selvværd og er usikker på sig selv, as heeeeell.

Som barn, yngre, lille Mille, whatever – inden jeg havde alle de der dumme tanker om mig selv, og var usikker, der havde jeg alle mulige fede drømme. Jeg ved godt, at de drømme ikke altid er dem, som holder stik hele vejen frem i livet, men sagen er den, at jeg elskede (og stadig elsker) musik overalt på jorden. Jeg ville lave teater, jeg ville lave MUSICALS, jeg ville lave film. Den branche, var helt sikkert den som tiltalte mig allermest. Jeg elsker at være kreativ, men ikke typen der maler og former ler, så jeg så den vej som en vej, hvor jeg kunne være kreativ.

Jeg blev ældre, og alt det lort oppe i mit hovede begyndte. Jeg gik slet ikke efter mine drømme mere, jeg troede ikke på mig selv. Jeg havde fundet den fedeste efterskole, som jeg ville på, det var en musikefterskole, som kunne lære mig alt det jeg havde brug for, og sikkert også kunne have udviklet mig helt sindssygt. Og istedet for bare, at sige til min far: “Det er det jeg vil! Jeg gør det! Alene! Fuck det!” så prøvede jeg, at finde en veninde som ville med på samme efterskole. For nej nej NEJ, jeg kunne sgu da ikke bare gøre sådan noget helt alene, træde SÅ langt og hårdt udenfor min comfortzone, og så langt væk hjemmefra, uden nogen man kan læne sig op af. Det lykkedes så ikke.
Jeg fandt dog en veninde, som ville på en anden efterskole (med heste!!) og jeg valgte den samme. En efterskole jeg egentlig ikke ønskede mig, at komme på. Det endte så alligevel med, at jeg tog alene afsted, for min veninde sprang fra i sidste øjeblik også var der no turning back. Endte alene på en efterskole, som slet slet ikke var min 1. prioritet. Jeg meldte mig alligevel på dramaholdet, i håb om at få nogle af mine teaterdrømme udlevet. Men jeg var stadig for usikker – jeg valgte roller udenfor scenen, og på mit korhold, stod jeg allerbagerst, og mimede og håbede på, at ingen så mig.

Efter 10. klasse på den efterskole, ville jeg så gerne have haft taget en gymnasie uddannelse, så jeg havde den med i bagagen på vejen, men jeg blev ved med at hive mig selv ned, og banke mig oveni hovedet. Det var alt for svært for mig jo. Fatter ikke en skid alligevel. Jeg arbejdede derfor indtil jeg var omkring 19år, hvor jeg igen igen, tog den lette udvej, og tog en HG-uddannelse, og derefter 2 års elevplads i Matas. Noget jeg aldrig rigtig drømte om, men tænkte det var bedre end at stå uden noget som helst. Jeg har arbejdet i Matas i 8år, og ud af de 8år har ca. 2 af årerne været gode – det var mine elev år, fordi jeg var i en god butik med fantastiske kollegaer, og vi havde det skide sjovt sammen. Efter de 2år, ville jeg væk, men blev alligevel hængende… Trygheden? Man havde et job, fast indkomst. Tanken om en S.U., var deprimerende, men mest af alt; det var såååå længe siden jeg havde gået i skole, så tanken om, at skulle læse igen, og være hende den dumme, der ikke kunne en skid, det var ikke noget jeg var klar til at blive konfronteret med. Tanken om hvad alle andre ville tænke om mig. Det var angstprovokerende. Så det blev til 8 lange år i Matas, inden jeg fik taget skridtet videre, og søge væk. Og nu er jeg pludselig 28år, og har spildt så meget tid på at være ulykkelig på min arbejdsplads, og det lyder måske hårdt at sige, at jeg lidt har spildt mit liv, men det er tæt på. Jeg har ikke gjort noget som helst godt for mig selv i de år, som ville gøre mig glad. Jeg har pleaset andre.

Jeg tog en uddannelse som makeup-artist imellemtiden, i Matas. Til en lille pæn og let sum af 60.000kr.! Jeg har altid leget med makeup, siden jeg arvede min oldemors toilettaske med blå øjenskygger og pink blush og flotte farvede læbestifter. Jeg kan tydeligt huske, at jeg sad ude i vores køkken og legede “sminke-salon”. Med mig selv. Jeg var både kunde og “sminke-damen”. Fuck, det var fedt… 😉
Det kom ret naturligt til mig, at selvfølgelig skulle jeg have den uddannelse. Så kunne jeg komme væk fra Matas og arbejde 100% med makeup og måske på et teater. Jeg havde mit job i Matas på 37 timer om ugen, og gik i skole ca.12 timer om ugen, og havde et ekstra rengøringsjob ca. 3 gange om ugen for, at jeg kunne få råd til den uddannelse. Jeg stressede mig selv totalt, og sørgede ikke for at “nyde” og sætte pris på, at jeg fik den mulighed for, at uddanne mig til makeup artist, samme tid med jeg arbejdede i Matas. Jeg ville bare have det skulle overstås. Så jeg tog ikke timerne særlig seriøst, og jeg gav for hurtigt op. Usikkerhed, blandet med at være utålmodig og virkelig perfektionistisk, det er en dårlig cocktail. Jeg fik alligevel OK gode karakterer, og jeg bestod og fik mit uddannelsesbevis, men efterfølgende gav jeg op.
Jeg var ude at arbejde på én musikvideo og efter det, så sluttede det kapitel for mig. Jeg synes selv jeg var dårlig, jeg var nervøs, jeg var usikker, alt for perfektionistisk, ting der bare ikke er godt for den branche. Så derfor besluttede jeg mig for, at jeg skulle have styr på mig selv, og lære at rose mig selv og stole på mig selv, før jeg drager ud i den verden igen. Men det er lidt ligesom om det bliver ved med at trække ud….. det der med at hvile i sig selv og elske sig selv.

Derfor synes jeg edermame det er vigtigt, at få gjort noget ved det. Ellers ender man som jeg med, at “spilde” sit liv, på ting man ikke har lyst til, og ting man ikke elsker og brænder for. Jeg har selvfølgelig ikke spildt hele mit liv, jeg har lært af forskellige ting og situatoner i mine jobs, men tænk lige hvis jeg havde taget mig sammen noget før; Investeret nogle penge i professionel hjælp til mig selv, istedet for at investere dem på at drikke sig fuld og gå i byen, rejse og gå til koncerter. Wow! Så kunne jeg måske have siddet NU, med min drømmeuddannelse, drømmejob og hvem ved – måske endda mand og børn. Endnu et punkt der virkelig stresser mig, med alt det her oppe i mit hovede.. Uret tikker skisme hurtigt fra nu af!! Og min mor tikker endnu hurtigere!! 😉 Pyhhhh…..

Så lov mig lige, at tænk rigtig godt over det inden du siger til dig selv: “Jeg er for dum til det der. Jeg er ikke god nok!” JO FORHELVEDE DU ER! Do things that makes you happy! Lettere sagt end gjort, men skænk det lige en bette tanke….. Snak med nogen, få hjælp. You can do it!!