Kære allesammen.

Igen, har der været stille på bloggen. Har ikke rigtig haft noget jeg synes jeg villle skrive om. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, har jeg været sindssygt udmattet på det sidste og ikke kunne overskue noget. Begyndte at miste appetitten og få sygt ondt i maven også, og noget der føltes som begyndende mavesår – så jeg tog til lægen igår.

Jeg fik taget en masse blodprøver og hun lavede nogle forskellige tests på mig. Blodprøverne har jeg endnu ikke fået svar på, men tror nu ikke der er noget at være nervøs for. Til gengæld var hun bekymret for mit helbred. Jeg havde (som jeg lidt var klar over…) stress, og hun spurgte mig om jeg også følte mig deprimeret for tiden, og det måtte jeg jo så nikke ja til, så jeg fik besked på, at sygemelde mig fra job i 8 dage og få slappet lidt af.

Der er kun gået 1 dag, og jeg er allerede mega rastløs og keder mig. Jeg har også bare ligget på langs hele dagen, hvilket nok ikke er det mest afstressede faktisk – for så er der rigtig tid til, at alle tanker kører rundt i hovedet.

Så hvad gør man lige? Hvordan skal jeg bedst muligt komme af med min stress, så jeg er klar til arbejde igen? Hjælp!

Hej allesammen

Jeg beklager virkelig meget, at der har været så stille på bloggen de sidste par dage. Jeg er inde i en mega dum periode lige nu, hvor jeg føler mig deprimeret og udmattet hele tiden. Kan ikke rigtig overskue noget, ikke engang at lave et blogindlæg kan jeg overskue. Opvasken har stået snart en uge nu, og min lejlighed ligner et bombet lokum. Jeg bliver ved med at udsætte ting – “det gør jeg imorgen”, men så snart jeg er hjemme fra arbejde igen, er jeg fuldstændig udmattet og smider mig på langs.

Jeg føler mig slet ikke særlig glad for mit arbejde for tiden, eller mit liv for den sags skyld – sådanne perioder kommer jeg tit ind i,  og nu er den bare rigtig slem, og jeg går virkelig bare og tæller ned til, at jeg har lidt ferie og kan koble af. Er så stresset for tiden, mit hår ryger af i store fede totter, og jeg føler mig bare… ad! At jeg har det som jeg har det, tager virkelig hårdt på én, og jeg tror faktisk det tager hårdere på en, end man lige går og tror, også er en dag fra 10-19 hver eneste dag, altså virkelig virkelig lang. J

Jeg skal nok prøve, at holde bloggen opdateret, men det næste stykke tid, kan det godt blive lidt stille herinde. I will do my best!

Ha’ en dejlig aften

Jeg var til min gode venindes polterabend i lørdags. Jeg fortalte kort om min blog og mine issues, og både min veninde, hendes søster og kusine anbefalede mig allesammen, at jeg skulle læse denne bog her. Det er en bestseller fra 2006 skrevet af Rhonda Byrne.

Jeg har netop lige hentet den på biblioteket. Bogen handler om hvordan man gennem hemmeligheden i form af at tiltrække det man ønsker, tankens kraft og visualiseringer kan finde sin styrke, mobilisere indre ressourcer og få succes.

Er der nogen der har læst den? Jeg er spændt på at læse den 🙂

Ha’ en dejlig sommerdag.

Igår oplevede jeg noget mærkeligt. Jeg har ikke haft angst symptomer længe, og derfor valgte min psykolog faktisk, at stoppe forløbet med mig sidst jeg var der.

Jeg skulle mødes med min veninde igår, fordi vi skulle i biografen . Jeg havde ikke lavet noget hele dagen, udover at sove længe, se serier og få handlet ind – stille og rolig søndag uden alt for mange tanker i hovedet. Da jeg så går inde ved hovedbanegården og op mod palads, kan jeg pludselig mærke angsten rammer mig igen. Og jeg ved ikke helt hvorfor. Får helt sindssyg hjertebanken og en trykken for brystet og jeg føler ikke jeg kan få vejret. Der er en del mennesker omkring mig, og jeg har bare lyst til at de skal forsvinde. Jeg kigger ned i jorden resten af vejen hen mod palads, og sætter farten op, så jeg kan komme væk fra mængden. Bryder ikke om der er så lyst, føler at alle kigger på mig. Jeg når frem til Palads og sætter mig så på en kantsten for at få styr på vejrtrækningen.

Det er sjælendt jeg har fået angstanfald “in public”. Og synes det er underligt hvordan det bare pludselig poppede frem igår, når jeg ikke har været ked af noget eller spekuleret over noget. Undrer mig virkelig over hvad det kom af….. Nogen der har prøvet noget lignende?

Jeg bliver nødt til at dele denne video herinde. Jeg faldt forleden over denne sang, og har hørt den et par gange siden. Sangerinden var træt af, at alle hendes billeder og videoer blev photoshoppet, så det nærmest ikke lignede hende mere, så hun skrev denne sang og lavede denne her video.

Jeg synes det er sindssygt tankevækkende og inspirerende. Tænk lige på, hvor mange piger (inklusiv mig selv) der idag, føler de er nødsaget til, at gemme sig væk gennem tonsvis af makeup, for at føle sig smukkere. Eller for at andre skal synes man er smuk. Hvorfor kan man ikke bare være smuk som man er? Jeg ville ønske, at jeg kunne gå uden noget hver eneste dag og være eau natural, og føle mig smuk. Men “samfundet” er bare sådan idag, tror jeg.  Man bliver mobbet i skolen eller set ned på, hvis man ikke har det rette tøj og makeup, man ser op til smukke filmstjerner der er tynde som bønnestager, som er photoshoppet, har fået foretaget masser af plastikoperationer, så de sikkert ikke engang ligner sig selv mere, men ligner hinanden allesammen. Men er de lykkeligere af den grund?

Der burde være flere stjerner som Colbie Caillat, som små unge piger kan se op til. Som ikke er retoucheret i sine videoer og billeder og smider tøjet. Synes videoen er værd, at tage et kig på 🙂

Rigtig god søndag.